Udskriv indholdet
Sitemap
Inspiration fra branchen


Klik for søgning

Framelding af nyhedsbrevet
Tilmelding til nyhedsbrevet
Få nyheder med jævne mellemrum fra VVS DANMARK.
Du er her: SIKKERHED » Hvad kan vi?


Vælg altid en autoriseret VVS-installatør - det er din sikkerhed!Hvad kan din VVS installatør?

 
VVS installatøren er autoriseret til at udføre arbejde indenfor vand, ventilation og sanitet (VVS) eller gas, vand og sanitet (GVS). Samtidig er VVS installatørens arbejde omfattet at et system til kvalitetssikring, som gør, at der altid bliver lagt vægt på solidt håndværk og kvalitet i arbejdet – også når det er opgaver, der ikke kræver autorisation.
 

Hvad betyder autorisationen?

Lovgivningen kræver, at arbejdet på en lang række tekniske installationer kun må udføres af autoriserede fagmænd. Når det gælder gas-, vand- og afløbsinstallationer er det udelukkende VVS installatøren, der er autoriseret til at udføre arbejdet.
 
Autorisationen betyder, at installatøren er godkendt af Sikkerhedsstyrelsen til at udføre arbejdet. At det kræver autorisation for at udføre arbejdet, skyldes, at det dækker over områder, hvor det kan få fatale følger, hvis arbejdet ikke er udført korrekt. F.eks. kan forkert udført arbejde på gasinstallationer medføre brandfare og rørledninger, der tilsluttes forkert, kan betyde, at drikkevand og spildevand blandes til alvorlig fare for sundheden.

Det anførte autorisationsnummer ved hver VVS installatør på vvsdanmark.dk er hentet fra Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside.

 

Hvilket arbejde kræver en autorisation?

Hvilket arbejde kræver en autorisation?Langt det meste VVS arbejde kræver en autorisation. Som hovedregel kræver det en autorisation at udføre arbejde på alle faste installationer som rørsystemer, varmeanlæg og afløb.
 
Der er enkelte områder, der ikke er omfattet af autorisationen. Det gælder f.eks. arbejde med armaturer og køkken- og håndvaske, hvis der sidder en afspærringsventil på vandrøret. Er der ikke en afspærringsventil, skal du have fat i en autoriseret VVS installatør.
 
Arbejde med vand og varme er ofte kompliceret arbejde, selv på de områder, der ikke kræver en autorisation. Det er derfor altid anbefalelsesværdigt at lade en fagmand klare arbejdet. Dermed sikrer du dig også, at arbejdet er omfattet af et såkaldt KS-system.
 

Hvad er et KS-system?

 
Den autoriserede VVS installatør kan altid kendes på kvaliteten. Den autoriserede VVS installatør er nemlig omfattet af et kvalitetssikringssystem – i daglig tale KS-systemet.
 
KS-systemet er lovpligtigt og statskontrolleret. Det er et system, der beskriver de procedurer og den kvalitet, som VVS installatørens arbejde skal overholde. Når en VVS installatør får sin autorisation, får han samtidig godkendt et KS-system, der løbende bliver kontrolleret af en uvildig kontrolenhed.
 

Vælg en fagmand!

 
Din autoriserede fagmand er din garanti for et godt håndværk!Når du skal have udført håndværksmæssigt arbejde, er der al mulig grund til at vælge den autoriserede fagmand. Fagmanden er opdateret med viden om de nyeste metoder og teknologier, som sikrer dig holdbare løsninger, der lever op til kravene i bygningsreglementet og lovgivningen.
 
Har håndværkeren ikke den krævede autorisation, løber du en alvorlig risiko og vil desuden ikke være dækket af forsikringen, når der opstår skader og fejl. Har du tilmed været vidende om, at den håndværker, der udførte arbejdet, ikke havde autorisationen i orden, er du medansvarlig for skaden.
 
Når du vælger en autoriseret VVS installatør til arbejdet, får du kvaliteten, sikkerheden og holdbarheden med i købet.
Mangler dit VVS-firma på VVS Danmark? Bliv oprettet gratis – det tager blot 2 min.